Vi er begge meget glade for asiatiskmad, hvor det er et must at der serveres chutney til. Vi har spist utallige glas af den ordinær mangochutney, men den kan godt blive lidt triviel i længden.
Vores æbletrær sætter rigtig mange og flotte æbler, så en jagt på internettet om hvad de kunne anvendes til udover æblesaft, æblegrød osv. fant vi en opskrift på æblechutney, som lød rigtig god.
Vi valgte dog under tilberedningen at reducere mængden af sukker med 1/3, justere lidt på krydderierne, og ikke mindst tilsætte en go portion meget finthaket chili, for at få noget mere spark i chutneyen end der var lagt op til, hvilket har resulteret i en god og skarp chutney, der giver varmen uden dog at være meget stærkt.
Ingredienser:
- 4 store fed hvidløg
- 5 cm frisk ingefær
- 250ml æbleeddike
- 600 g æbler i grove tern
- 400 g lys rørsukker
- Frø fra 6 sorte kardemommekapsler
- 2 ts lyse sennepsfrø
- 1 ts hele peberkorn
- 0,5 ts nelliker
- 2 ts korianderfrø
- 2 ts salt
- 200 g frisk chili
Fremgangsmåde:
- Blend hvidløg og ingefær med ca 1/4 del af eddike til det bliver til pasta/pure
- Opvarm den resterende del af eddiken til kogepunktet og tilsæt sukker og lad det koge til sukkeret er opløst - fjern evt skum
- Knus/mal kardemomme, peber, nelliker.
- Hvis ikke du vil have hele sennepsfrø i så knus/mal dem også
- Put krydderierne og ingefær/hvidløgspastaen i og lad det koge kort inden du putter æblerne i og vender det hele godt rundt.
- Når det hele koger, skrues ned så det bare små simrer, og der lader du den stå til æblerne begynder at koge lidt ud og chutneyen tykner. Rør i gryden af og til
- Når først æblerne er begyndt at koge ud slukkes for blusset og det hele hældes på rene og skoldede glas.
- Konsistensen synes jeg skal være som en go tyk grød.
- Du kan vælge at henkoge det når det er kommet på glas, så kan det hvis glassene står køligt og mørkt holde sig rigtig længe.
- Du kan istedet også vælge at hælde det varm på atamon skoldede glas, så holder det også længe, hvis bare det står køligt og mørkt.